Der findes i dag masser af muligheder for at spille på nettet. Udbuddet af online kasinoer og bookmakere er enormt og det samme er udbuddet af alle de mange forskellige online spil. Hvis vi skruer tiden blot 30 år tilbage, fra før internettet for alvor tog fart, måtte man ned i kiosken, spillehallen eller ind på kasinoet hvis man ville spille kasinospil eller spille på sportsbegivenheder.
I dag er det meget nemmere at få adgang til pengespil. Alt du skal gøre er at klikke ind på din smartphone, computer eller tablet og finde en bookmaker eller et online kasino, så er du i gang. For dig der godt kan lide at spille og synes det er sjovt og fornøjeligt, giver den lettere adgang nye muligheder for at hygge med forskellige spil hjemme på sofaen. De fleste mennesker har et sundt forhold til spil, og spiller ansvarligt og ikke for flere penge, end de har råd til.
Desværre er der også nogen, der ikke selv kan styre deres spillevaner. Her kan spil til sidst tage styringen over deres økonomi og tilværelse. I denne artikel skal vi se nærmere på hvordan du spiller med omtanke på nettet og hvad du kan gøre, hvis du har problemer med at styre dit spil.
Hvad er spilafhængighed?

Spilafhængighed eller ludomani betyder kort fortalt, at du er så optaget af spil, at du ikke kan lade være med at spille om penge, selvom din fornuft måske siger dig, at du skal afholde dig fra pengespil.
Ud over de store økonomiske konsekvenser, der oftest er ved ludomani, griber afhængigheden af pengespil også negativt ind i andre aspekter af ludomanens liv. Der går ofte meget tid med at spekulere på spil og planlægge hvornår, der er mulighed for at kunne spille. Måske forstyrrer de uhensigtsmæssige spillemønstre nattesøvnen fordi man sidder oppe hele natten, for at spille om penge på nettet. Spillet kan derved have store konsekvenser for alle aspekter af tilværelsen, både familielivet, det sociale liv og arbejdslivet.
Hvilke spil kan man blive afhængig af?
Man kan blive afhængig af alle typer af pengespil, så der kan ikke gives et entydigt svar på dette spørgsmål. Nogle bliver afhængige af online poker, nogle af spil på sport og andre bliver grebet af de forskellige kasinospil. Ofte er det muligheden for at tjene hurtige penge der fanger personer, som har problemer med spil. De spil hvor man hurtigt finder ud af, om man har tabt eller vundet, der giver et hurtigt adrenalinsus appellerer tit personer der har problemer med deres spillevaner.
Hvordan finder du ud af, om du har problemer med dit spil?

Hvis du føler at trangen til at spille overtager mere og mere af din hverdag og dine tanker kredser om spil en stor del af døgnet, er det en indikation for at du bør handle på problemet. Spiller du samtidig for flere penge end du har råd til, er det også et tegn på, at du har et spilleproblem, som du skal tage alvorligt. På hjemmesiden stopspillet.dk finder du en test, som det er en rigtig god idé at udfylde. Denne test kan give dig en indikation på, om du har problemer med dit spil og bør søge professionel hjælp.
Hvad kan du gøre for at spille ansvarligt?
Når du spiller ansvarligt, spiller du ikke for flere penge, end du har råd til at tabe. Det er en god idé hele tiden at have et overblik over dit spil og sætte en beløbsgrænse for hvor meget du vil spille for og stop når grænsen er nået. Har du tabt penge så accepter det frem for at fortsætte med at spille, i håb om at vinde det tabte tilbage. Lad være med at spille i timevis men tag en pause fra spillet og gør noget andet, hold også gerne længere pauser, så du ikke får en rytme hvor spil skal være en del af din dagligdag. Søg adspredelse i andre interesser og hobbyer og nyd dine venner og families selskab frem for at isolere dig foran computeren og onlinespil.
Hvad gør du hvis du ikke kan spille ansvarligt?
Hvis du har et problem med at spille, er der heldigvis hjælp at hente. Du kan eksempelvis kontakte spillemyndighedens hjælpelinje om spilafhængighed, her kan du få råd og vejledning i forhold til dit problem. Du kan også gøre brug af ROFUS.
ROFUS står for ”Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere”. Ved at registrere dig på ROFUS har du mulighed for at udelukke dig selv fra onlinespil og fysiske kasinoer i Danmark. Du kan læse mere om hvordan ROFUS fungerer og hvordan det kan hjælpe dig på rofus.dk herved kan du hjælpe dig selv med at komme ud af din spillemani. Det er vigtigt at erkende, at du har en udfordring med spil, så du kan få den rette hjælp og komme videre med din tilværelse.